Når barnet kommer til 6. klasse, sker der hos barnet forandringer på mange planer. Det drejer sig om både fysiske, mentale og sjælelige ændringer.
Nu begynder barnet selv at vurdere verden ud fra egne overbevisninger og overvejelser. Verden kan godt blive lidt sort/hvid. Her bliver klassens fællesskab en af de vigtigste faktorer i barnets skoleliv.
I fortællestoffet får barnet lov til at høre om de brutale romere. Fortællestoffet har et særligt fokus på bygningskunst og samfundets retsprincipper.
De kan bl.a. høre om Cæcar, der måtte træffe vigtige valg, som havde stor betydning for et helt samfund. Præcis som barnets egne valg vil have betydning for det fællesskab, det er en del af.
Barnet kan iagttage sammenhænge i naturen, som kan udtrykkes matematisk. Ligeledes er eleverne nu klar til at skabe figurer igennem logisk tænkning og ved hjælp af redskaber som passer og lineal. Simpelthen til at forstå̊ geometriens lovmæssigheder.
Derfor skifter undervisningen fra regning til matematik og fra frihåndsgeometri til geometri.
Nutidens 8. klasses elever lever i en verden, hvor de bombarderes med todimensionel aktivitet; det kan være på mobilen, computeren - ja, selv undervisningen bliver mere og mere intellektualiseret i de større klasser.
For at danne modvægt til al denne todimensionalitet er det stadig vigtigt med fysisk aktivitet. Denne fysiske aktivitet kan have mange former; gymnastik, eurytmi og håndværksfag. Det er alt sammen noget, som giver eleven mulighed for at lande i egen krop og finde ro og nærvær.
I 8. klasse arbejdes der i kemi med f.eks. næringsstoffers forvandlingsproces. Her oplever eleverne, hvordan ting kan ændre form, men stadig bevare de samme kvaliteter. Dette kan henføres på den forandringsproces, som eleverne selv gennemlever i puberteten.
I historieundervisningen arbejder man på 8. klassetrin med bl.a. den industrielle revolution, og hvordan den tekniske udvikling har ført til den verden, vi kender i dag. Derudover arbejdes der også̊ med andre revolutioner, f.eks. den franske revolution (1789), hvilket kan være med til at stimulere elevens sans for socialt engagement og retfærdighed.
Eleverne i 8. klasse har typisk en periode, hvor de arbejder med skuespil. Det giver rig mulighed for at udforske og udleve mere skjulte sider hos eleven.
Samtidig er det en god øveplads for samarbejde. Her er det vigtigt at løfte i flok, idet eleven har et stort ansvar både for projektet og for fællesskabet.
I løbet af 8. klasse har eleverne en projektuge, som har til formål at forbinde hovedfagsundervisningen med håndværksfagene.
7. klasse - Vil du lære om verden, så se ind i dig selv. Vil du lære om dig selv, så se ud i verden.
Eleven oplever efterhånden, at verden bliver større, og appetitten på at erobre den vokser. Derfor er et af de store undervisningstemaer på 7. klassetrin om de store opdagelsesrejsende, der erobrede verden for første gang.
Der arbejdes bl.a. med biografier i hovedfag. Det kan være relevante tænkere, kunstnere eller videnskabsfolk.
Vægtstangsprincippet fra 7. klasses fysikundervisning anskueliggør på fineste vis det, som eleverne oplever hver dag i klassens fællesskab. Nemlig at balancepunktet hele tiden skal forhandles og genfindes i takt med, at elever forandrer sig, gamle relationer opløses og nye dannes.
Den samme følelse af at skabe ligevægt og bringe ting i balance oplever eleverne i matematik, når ligninger skal løses. Det kan have en stor tilfredsstillende effekt og virke utroligt harmoniserende for elever på dette alderstrin.
I naturfag begynder undervisningen at dykke dybere ned i fænomener. Eleven oplever gennem spørgsmål og forsøg mekanikken, elektriciteten, varmen, lyset og Bohrs atommodel. Derved erfarer eleven, at man med naturfagenes formelsprog og matematiske præcision kan beskrive de fænomener, man allerede har en oplevelse af.
Sløjdundervisningen overgår til kunst- og håndværksfag i 7. klasse.
Eleverne i 9. klasse bobler over af hyperaktiv energi. De unges følelsesliv er højpotent og impulsivt, og de befinder sig på første stadie af at lære at styre nye stærke følelser.
Undervisningen på 9. klassetrin er styret af årsagsbestemt logik. Det er vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng imellem årsag og virkning.
Eleverne er nu klar til at tage analytiske redskaber i anvendelse for at forstå̊ f.eks. matematiske formler i naturfag. Ligeledes arbejdes der nu f.eks. med abstrakte tekstanalyser i dansk eller sprog samt analyser af politiske ideologier i samfundsfag.
I 9. klasse er det vigtigt, at der i håndværksfag skal bruges kræfter. F.eks. at eleverne møder modstand, når de arbejder med jernet i smedjen.
9. klasse er årgangen, hvor eleverne har afslutning på steinerskolelivet her på skolen. Nogle elever vælger at fortsætte steinerundervisningen på en af landets Steiner HF’er. Andre tager efterskole, gymnasier eller andre ungdomsuddannelser.
