Sprogsansen udvikles og hvad med indlæring af bogstaver?

Overordnet mål er:

1: at børnene bliver gode til det danske modersmål, for bedre senere at kunne mestre læsning og skrivning godt. I børnehaveklassen sørger vi derfor for at give god plads til det talte sprog. Børnene skal føle sig forfrisket ved brug af sproget. De skal præsenteres for forskellige kvaliteter i sproget. Når vi vil beskrive noget for barnet, kan vi fortælle billedligt for at gøre sproget mere levende og berigende. Målet er, at børnene skal blive bedre til selv at danne indre billeder, så de derved bedre kan tage stoffet til sig og gøre det til deres eget.

2: At der er plads til barnets nysgerrighed og undren over for det skrevne ord. At børnene får rum og tid til at opdage og selv lege med ordene. I 6-års alderen lever børnene stadig med en helhedsopfattelse af verden; dermed også en helhed i deres møde med det skrevne sprog.

Metoder. 1:
Hver dag i morgenkredsen ender vi med at lade ordet være frit, hvis nogen af børnene har noget at berette. Hvis nogen af børnene er ordknappe, da spørger læreren ind til forskelligt for at få dem til at fortælle mere. Vi øver også det at lytte, så fortælleren virkelig føler, at der er plads til og lydhørhed over for fortællingen. Læreren hjælper også barnet med at tydeliggøre fortællingen, hvis det er vanskeligt for barnet. Læreren er opmærksom på at bruge sproget rigt, tydeligt, farverigt, med dybde, fylde varme og klang i sit samvær sammen med børnene. Læreren bruger ofte billeder for at beskrive noget, f.eks.:” Når I nu skal male, da stryg med penslen hen over papiret, som om I skulle stryge hen over en sommerfugls vinger.” Da er ingen af børnene i tvivl om, hvor let de skal stryge med penslen.
Børnene hører eventyr, fortalt af læreren, hver dag. Ofte er de selv med til at digte historier. Børnene spiller dukketeater eller teater for hinanden, i perioder næsten dagligt.

Vi leger med sproget på mange forskellige måde: F.eks. rimer vi med ordene, vi siger vrøvlevers, vi sørger også for at bruge ord, der har en god kraft (måske i stedet for brugen af bandeord). Vi finder på ord, vi leger gættelege med ord, vi leger lege, hvor det er bestemte ordkategorier,  vi skal finde. Vi mundaflæser, vi opdigter tegnsprog. Vi synger meget og siger mange forskellige vers. Herved er der mulighed for at finde ind til sprogets lyd, klang, rytme og melodi.

Metoder 2:
Børnene skal have mulighed for at støde på det skrevne sprog i løbet af deres skoledag. Læreren skriver derfor ord på tavlen, ikke hver dag, men de ord der er skrevet, kommer til at stå i længere tid. Læreren sørger for, at disse ord er i en naturlig sammenhæng med barnets helhed i øvrigt. F.eks. skrives navnene på børnene i klassen op på tavlen.  Dette bruges til afkrydsning af f.eks., hvem der skal være dagens ”hjælper”. En stor tavletegning er tegnet på tavlen af læreren (af og til med hjælp fra børnene). Denne tegning følger årets løb. Ovenover skrives den årstid. vi nu befinder os i og som passer til tegningen på tavlen. I hjørnet af den store tavle har børnene et område, hvor de tegner på skift. Læreren skriver navnet på det barn, der i dag må tegne på tavlen. Børnene opdager nu selv, hvem det er, ved at se barnets navn skrevet.
Børnene støder på det skrevne ord i de bøger, vi har stående i klassen og som de har fri adgang til. Børnene har store tegnehæfter, som de under den frie leg må tage frem og tegne i eller ”lege” skrive i. Ellers er det læreren, der repræsenterer det skrevne ord og læsningen. Læreren skriver dagbog om, hvad vi laver i børnehaveklassen og skriver måske nogle små pudsigheder, som børnene siger eller finder på at lave. Der gøres ikke meget ud af dette, men børnene har mulighed for at opdage, at læreren bruger skriftsproget om det, som er en del af deres liv. En sjælden gang læser læreren op fra dagbogen. Børnene får af og til læst op af en bog (da de jo ellers får fortalt eventyr hver dag). Et par børn sammen digter historier, de tegner hertil og læreren skriver så det ned, som børnene fortæller. Dette bliver samlet til en bog, og vi læser op af den.

Delmål.:
Lydene i vokalerne og konsonanterne skal blive tydelige for børnene, så de kan leve med dem og blive dygtige til at bruge dem.

Metode.:
Vi laver bevægelser til sproget, da det er naturligt for barnet på dette alderstrin og fordi det tydeliggør sproget, og ikke mindst fordi det bringer glæde og liv til barnet. Læreren er opmærksom på konsonanterne og vokalerne og tydeliggør dem i sproget og i bevægelsen dertil, i mange af sanglegene.
Børnene får et år i børnehaveklassen, hvor de ud fra sig selv kan blive nysgerrige på den indlæring, der skal komme til næste år.