Malning og tegning

1. og 2. klasse

Tegningen dyrkes dels på den måde, at barnet får mulighed for at udtrykke sine oplevelser i forbindelse med undervisningen. Der tegnes f.eks. billeder med motiver fra eventyrene i 1. klasse. Der bruges bivoksfarver, og eleverne lærer at gå fra konturtegningen til en mere malende tegning, hvor motiverne fremstår som farveflader i stedet for indramninger. Ikke overfladen, men substansen er i centrum.

Dels arbejdes der med tegning i faget formtegning, hvor evnen til at tegne geometriske former i frihånd øves. Cirkler, trekanter, stjerner og forskellige symmetriske former er områder, der tages op.

I malningen arbejdes der med akvarel på vådt papir, og gennem en række farveøvelser føres barnet til en oplevelse af farvernes forskellige kvaliteter.

 

3. klasse

Der tegnes stadig ud fra fortællestoffet. I stigende grad bliver tegningerne “realistiske”, de “ligner”, men der skal fortsat være god plads til det fantasifulde og fabulerende. Der bruges stadig bivoksfarver.

Formtegningen videreudvikles, så den nu også omfatter asymmetriske ligevægtsøvelser og formforvandlinger.

Malningen føres videre med flere farveøvelser, men nu tilføjes også mere “maleriske” opgaver, f.eks. med motiver fra undervisningen. Der males stadig på vådt papir, og vægten lægges stadig på oplevelsen af farvernes forskellige kvaliteter.

 

4. klasse

Der arbejdes videre med det, der er påbegyndt i 3. klasse. Desuden kan motiver fra fortællestoffet, f.eks. ornamentik fra den gamle nordiske kultur, tages op. Også zoologien kan byde på spændende maleopgaver. Der skelnes mellem egentlig tegning, hvor formen er i centrum, og malning, hvor det er farven, der er det vigtigste. Der males fortsat på vådt papir. I forbindelse med geografiundervisningen arbejdes der med kortmaling.

 

5. klasse

Tegning og malning knyttes mere og mere til hovedfagsundervisning såsom geografi, biologi og historie. Formtegningen smelter efterhånden gradvist sammen med frihåndsgeometri, og der lægges i stigende grad vægt på at gøre formerne eksakte. Der tegnes også i de arbejdsbøger, der udarbejdes til hovedfagsperioderne, og efterhånden stilles der større og større krav til tegningernes udformning, så de gøres til genstand for en bevidst bearbejdelse.

 

6. klasse

Som noget nyt lærer eleverne nu at arbejde i bare 1 farve, f. eks. rødbrun eller i blåtoner. Det giver nye erfaringer med virkningen af lys og skygge, og det stiller nye krav til iagttagelsen. I øvrigt øves de allerede lærte teknikker stadig i forskellige opgaver af stigende sværhedsgrad. Blyantstegning øves i forbindelse med udarbejdelse af periodehefter.

 

7. og 8. klasse

Der tegnes nu i sort / hvid med mere og mere krævende opgaver. Også tusch-tegning kan tages op, f. eks. i forbindelse med en periode om Kina.

Perspektivtegningen er et nyt område, som introduceres. De konstruktive elementer, der knytter sig hertil, gennemgås.

I malningen indføres lasurmalningen, og i tegningen læres forskellige nye teknikker, f.eks. skraveringsteknik.