Levende tænkning

Artiklen er skrevet af Clara Ussing til tidsskriftet Pimpegryden

Vi haster af sted fra indtryk til indtryk, vi ”registrerer” egentlig blot hændelser og skynder os så at sige videre. Vi føler os lidt tomme og mærker, at vores tanker bliver overfladiske og let kredser i deres eget tankemønster. Og med en vis ærgrelse eller ængstelse iagttager vi måske også, at vi i det daglige langsomt bliver lidt skemaagtige i vores reaktionsmønstre eller fordomsfulde i vores måde at tænke på…..og slår det så lidt hen. Og længes samtidigt efter noget, der kan lyse op og give kraft i vores tanker. Længes efter ikke kun at være på ”overfladen” af tingene, men også at blive udfordret som menneske i det område, hvor vores idealer lever og er nærværende i vore følelser og tanker.

Ovenstående er en situation, de fleste vil kunne nikke genkendende til i en eller anden udgave.

Måske lider vi under, at vores verden og tænkning på mange måder er blevet overfladisk og abstrakt – i ordets egentligste forstand materialistisk. Vores begreber, vores tænkning er blevet noget, som ikke længere forbinder mennesket med vores sanseverden. Med sin intellektuelle tænkning befinder mennesket sig bare i sin egen verden.

Måske giver vi os alt for sjældent rigtig tid til f.eks. at betragte lysets fremkomst på himlen om morgenen, til at høre de første forårsfugles stemningsfyldte sang, se de små, spæde martsvioler der titter frem eller rigtig høre det, som det lille barn på bagsædet af bilen er ved at fortælle på vejen hjem fra børnehaven …..

Måske føler vi os samtidigt bombarderet med mediernes skræmmende og ofte manipulerende holdninger, bombarderet af reklamerne, der vil gøre os til ”lykkelige” konsumenter…….vores fødevarer fyldes med tilsætningsstoffer, vores tøj med kemikalier…… ; blot for at nævne nogle få billeder på noget af det, der hver dag trækker os mennesker bort fra virkeligt ægte autentiske oplevelser og følelser, hvor vi er i forbindelse med noget ægte – noget kvalitativt i vores omverden.

Ser vi på det lille barn, kan vi i denne sammenhæng lære meget. Det lille barn er så at sige et med verden omkring det: det suger modermælken til sig og optager den i kroppen; senere på samme hengivne måde optager det alle sanseindtryk – alt det, der bygges på i vore Steiner-børnehavers pædagogik. Gennem barnets åbne sanser skabes der en efterlignende, levende kontakt til omverdenen. Det derude bliver optaget i barnet som ”byggesten”- i barnets organisme og i barnets endnu ikke vågne bevidsthed.

Men også vi voksne har mulighed for at bryde igennem vor tids tykke ”skal”- og søge en bevidst vej til en fordybet kontakt mellem en indre verden og en ydre sanseverden. Men vejen må aktivt og ofte møjsommeligt skabes og bygges op skridt for skridt. Temaet er omfattende; her skal blot som eksempel nævnes en mulig indfaldsvinkel:

Vi giver os tid. Ude i den våde forårsjord ser vi birketræet. Vi iagttager stammens farver, strukturen i barken, de lette fine grenes mønster, ser de små nyudsprungne, plisserede blade, deres farve,deres form, alt noteres nøgternt, nøje og med en videnskabsmands grundighed. Og vi kan herefter gå hjem, sætte os et øjeblik, lukke øjnene og der i vores erindringsbilleder ”genskabe” hele træet i alle dets detaljer. Og i os vil der vækkes følelser, ægte følelser, fordi de har med birketræets kvalitet eller birketræets væsen at gøre. Vi har for et øjeblik ladet noget reelt fra vores sanseverden lyse op i vores egen indre tankeverden: birketræet. Og næste gang vi møder et birketræ derude er noget nyt skabt i os. Reelle og levende begreber i vores indre. Vi er ikke længere blot udleveret til hastigt og skemaagtigt at registrere den tomme begreb: nå,ja, det er så et birketræ.

Rudolf Steiner pædagogikken står som en moderne og fuldstændig centralt placeret pædagogik, der giver sit stærke bud på, hvorledes nutidsmenneskets store problematikker kan overvindes.

Pædagogikken vil med sin metode og sit indhold udvikle skolebarnet og det unge menneskes tænkning til at række udover et intellektuelt forstands- og kundskapsniveau.

Til at blive en tænkning, der reelt og ved hjertets kræfter kan skabe nye begreber.