5. klasse til OL

I 5. klasse lærerplan er årets fortællerstof bla. Det gamle Grækenland. I den forbindelse har vi i vores 5. klasse beskæftiget os med olympiske dicipliner i gymnastikken gennem foråret. Bla. Brydning, spydkast, sprint, længdespring og højdespring. I starten af maj modtog vi en indbydelse til OL i København, og det stod meget hurtigt klart, at vi måtte over og prøve kræfter med andre jævnaldrende. Torsdag den 17. maj 2018 stod 24 børn fra Steiner Skolen i Vejle på perronen på Vejle banegård, med søvn i øjnene og fulde af forventninger. For nogle var det første gang de skulle med toget. For andre var det første besøg i den danske hovedstad og for andre igen var det spændingen over at skulle bruge formiddagen på Østerbro Stadion med 130 børn fra 4 af landets i alt 12 Steiner Skoler. 130 børn i alderen 11-12 år skulle mødes på det smukke Østerbro Stadion med de gamle græske figurer af bla. Diskos. Her skulle børnene dyste sammen i 6 Ol-dicipliner: diskos, sprint, hækkeløb, spydkast, brydning og maraton, hvor eleverne kunne melde sig til 2 km løb, altså 5 omgange.

IMG_0397

IMG_0382Vi ankom efter en smuk tur gennem Fyn og Sjælland til Københavns hovedbane, hvor vi hurtigt fandt bussen til Østerbro. VI ankom til stadionet i bagende sol og højt humør. Hurtigt blev der skiftet til idrætstøjet, og den olympiske ild blev tændt og båret rundt på 400 meter banen. Så var OL sat i gang og de forskellige græske byer klar til deres udfordringer. Eleverne var på forhånd blevet delt ind på hold på kryds og tværs. Byer som Athen, Theben, Korint, Sparta og Delphi var blandt de deltagende græske byer.

IMG_0409

Det blev en oplevelsesrig dag med glæde og personlige sejre foruden nye venskaber og et udvidet verdensbillede eleverne vendte hjem med. Alt sluttede i bedste OL stil; fredeligt og glædeligt med medaljer til alle og et ønske om snart at ses igen.

 

IMG_0404Vi benyttede lejligheden mens vi var i hovedstaden til at besøge Nyhavn og Glyptoteket, hvor der var en spændende udstilling fra Ægypten og Grækenland, som faldt i tråd med fortællerstoffet for årgangen.

Kl 21.28 var vi tilbage på Vejle banegård efter en fantastisk skøn og mindeværdig dag.

 

Rikke Jennings, klasselærer