Dansk og litteratur

1. og 2. klasse

Barnet har ved slutningen af 2. klasse fået kendskab til store og små bogstaver. Barnet skal kende bogstavernes form og deres lydbillede. De skal kunne skrive små sætninger og læse mindre tekster, som bygger på det, der er gennemgået i undervisningen.  Barnet skal kunne bruge sproget til samtale og genfortælling, ligesom der arbejdes frem mod en styrkelse af evnen til at danne indre billeder ud af det talte sprog.

Udgangspunktet i undervisningen er at møde barnet, hvor det står i sin udvikling. En væsentlig del af undervisningen er baseret på fortælling af folkeeventyr, fabler og legender. Barnets evne til at danne billeder i sin tænkning opøves gennem skildringen af eventyrenes personer og skikkelser, i dyrenes stereotype karaktertræk i fablerne og legendernes beskrivelser af personers moralske liv og levned.

Barnet styrkes i at lytte, genfortælle og fremføre små digte, rim og remser, og gennem denne proces banes vejen fra at beherske de sproglige nuancer til at formulere selvstændige skriftlige iagttagelser.

For barnet er bogstaver et helt nyt univers. Der er ingen logik i, at de sorte figurer på papiret skal give mening, og derfor skal afkodningen ske i takt med barnets udvikling.

Udviklingsvejen i forståelse af sprog og skrift er fra billede til bogstav og herfra videre fra skrivning til læsning.

Fortællestoffet bruges som baggrund for overgangen mellem billede og form; nemlig i bogstavindlæringen. Eksempelvis udvikles billedet af Tårnet i eventyret til bogstavet T og bliver en naturlig og genkendelig billedovergang mellem konkret billede og abstrakt form, som barnet kan forbinde sig med. Bogstaverne skabes et for et, og der er tid til, at barnet kan indleve sig i hele skabelsesprocessen. Vor kulturs egen vej fra billedsprog til bogstav gennemleves fortættet i undervisningen, så barnet får lov til at udvikle et tæt forhold til bogstaverne.

Der arbejdes med bogstavernes lydkvalitet; dermed opnår barnet et lydbillede, der kan kombineres med bogstavets form. Arbejdet med lydkvaliteten er vigtig for barnets evne til at kunne skrive ord og forme og læse små sætninger. Der tages i denne læreproces udgangspunkt i den ydre aktivitet, nemlig tegning og skrivning, og arbejdes frem mod den indre aktivitet, nemlig læsning. Læseøvelser bliver en naturlig fortsættelse af skrivningen, ved at eleverne arbejder videre med tekster, de genkender fra undervisningen.

Delmål efter 1. – 2. klasse

Eleverne skal lære at bruge talesproget til at fortælle, genfortælle, samtale og samarbejde. Fornemmelsen for og glæden ved det lydlige udtryk skal styrkes. De skal også lære at lytte aktivt. Evnen til at danne indre billeder i forbindelse med fortællinger skal plejes. De skal lære bogstaverne at kende, så de er i stand til at skrive og læse små tekster, der berører det stof, der arbejdes med i klassen.

Gennem eventyrfortællinger, dyrefabler og legender føres eleverne i forbindelse med den billedrige, folkelige litteratur.

3. klasse

De første skridt i retning af en mere selvstændig læsning og skrivning tages. Øvelsesstoffet hentes fra undervisningens fortællinger, og der er plads til små personlige formuleringer. Centralt står glæden ved at udtrykke sig. At skabe sprog er langt vigtigere end at kende alle retskrivningsfinesserne. Stavningen øves nænsomt, og fejl rettes med taktfølelse.

I 3. klasse begynder grammatikundervisningen, som har karakter af en opdagelsesrejse ind i sprogets lovmæssigheder. Der findes ord, der er beslægtede, og ord, der er forskellige fra hinanden i deres karakter. Senere bliver det til ordklasser, sproglige begreber og kategorier.

Der øves skrivning og læsning, og det foregår nænsomt, uden ydre pres, og med forståelse for den enkelte elevs eget tempo. Nogle elever vil fortsat skulle kæmpe med processen, og de hjælpes med passende læsestof i små doser.

En vigtig del af undervisningen er fortællingerne fra Det gamle Testamente.

4. klasse

Kunsten at skrive øves flittigt, og den sproglige formulering er i centrum for arbejdet. Stadig betones glæden ved sproget, og der opmuntres til selvstændighed og personlighed i formuleringen, samtidig med at almene regler spiller en større og større rolle. Der skrives små tekster, genfortællinger fra undervisningens fortællinger og digte. Det vigtigste ved at skrive er at have noget på hjerte, og stoffet til teksterne kommer fra undervisning og fra elevernes personlige verden. At lytte til hinandens tekster er en vigtig øvelse.

Grammatikundervisningen spiller en fortsat større rolle, og der startes et systematisk arbejde med ordklasserne. Undervisningen må ikke få karakter af indlæring af tørre begreber, men snarere af en oplevelsesorienteret vandring ind i sprogets enkelte elementer. I løbet af 4. klasse tilstræbes sikkerhed i ordklasserne udsagnsord, tillægsord og navneord.

Recitation øves, og bl.a. kan der arbejdes med uddrag af Vølvens Spådom og andre sprogligt karakteristiske tekster. Bogstavrimene i den gamle nordiske digtning appellerer til den sproglige glæde og undren, men også andre digte øves og læres. Både højtlæsning og indenadslæsning øves, dels i klassen og dels som små hjemmeopgaver. Retskrivning spiller en større og større rolle.

I 4. klasse fortælles der fra den nordiske mytologi.

Delmål efter 3. – 4. klasse

Gennem undervisningen skal eleverne have lært at bruge talesproget i samtale, samarbejde, fremlæggelse og fremførelse. De skal kunne lave mundtlige referater og fortællinger; de skal kunne læse op og lytte aktivt og følge op med spørgsmål. De skal kunne læse tekster, der er skrevet til alderstrinnet, sikkert og med god forståelse. De skal kunne skrive små faglige og fiktive tekster og desuden bruge illustrerende billeder i egne tekster. De skal skrive sammenbundet, letlæselig grundskrift. De skal lære at bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion. De skal vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser i deres bøjningformer. De skal kunne bruge forskellige kilder til information, herunder ordbøger og leksika.

Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at evnen til at tænke levende i levende indre billeder stadig styrkes, samtidig med at det at tilegne sig informationer og betragte sproget som et redskab bliver mere og mere nærværende.

5. klasse

Elevernes egen tekstskrivning opmuntres og øves gennem forskellige skriftlige opgaver.
Grammatikundervisningen intensiveres, så alle ordklasser nu gennemgås, og bøjningerne øves. Retskrivningen øves helt målrettet, f.eks. gennem diktatskrivning. I recitation og digtlæsning hentes en stor del af stoffet fra den historiske litteratur, f. eks. Iliaden og Odysseen, og eleverne stifter gennem recitationsøvelser bekendtskab med heksameteret. Læsningen øves bl.a. ved, at klassen læser bøger og andre tekster i undervisningen. Læselysten stimuleres også ved, at eleverne fx fortæller i klassen om bøger, de har fundet interessante.

Fortællestoffet gives i 5. klasse især som en del af historieundervisningen og omfatter de gamle persiske, ægyptiske og indiske sagn.

 6. klasse

I 6. klasse skrives selvstændige stile, også egentlige fristile. Elevernes nyvundne evne til bevidst iagttagelse skal danne udgangspunkt for en helt ny og selvstændig fortælleglæde, som der skal gives plads til i stileemnerne. Opgaverne kommer både fra elevernes egne erfaringer og fra undervisningsstoffet. Der lægges mere vægt på at pleje udtryksglæden end på den sproglige præcision. I 6. klasse arbejdes der med retskrivningen gennem systematiske øvelser, bl.a. diktatskrivning og gennemgang af retskrivningsregler.

I grammatikundervisningen trædes der ind i analysen. De vigtigste sætningsled læres gennem grundige øvelser. Også læsningen er vigtig, ikke kun gennem træning af læsefærdigheden, men også ved at eleverne stifter bekendtskab med gode forfattere. Fornemmelsen for stilistiske virkemidler udvikles begyndende, bl.a. gennem diskussioner af, hvad der er godt skrevet. Der lægges vægt på at øve mundtlig genfortælling, baseret på selvstændige iagttagelser, og eleverne kan holde små oplæg for klassen.

I 6. klasse fortælles der fra den græske og romerske tid, og det sker i et fagfællesskab med historieundervisningen.

Delmål efter 5. – 6. klasse

Eleverne skal lære at bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. De skal kunne referere, kommentere og informere. Desuden skal de kunne fremlægge et fagligt stof. Iagttagelse, argumentation og debat er nye områder, der skal plejes, men samtidig skal den skabende fantasi og den billedfyldte levende tænkning også stimuleres.

De skal lære at bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher, og lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål. Desuden skal de kunne forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Efter 6. klasse skal de kunne læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning. De skal skriftligt kunne formulere sig mere frit og sammenhængende, så de bygger videre på det tidligere lærte. De skal også kunne indsamle stof og lave en disposition. De skal beherske den elementære grammatik, kunne bøje substantiver, verber, adjektiver og pronominer, ligesom de skal kunne bruge dem i de rigtige bøjningsformer, når de skriver egne tekster. Desuden skal de kunne konstruere en sætning og lave korrekt tegnsætning, ligesom de skal kunne skelne mellem hovedsætninger og bisætninger. De skal kunne skrive en letlæselig håndskrift med passende hastighed.

I litteraturundervisningen skal de bygge videre på det allerede lærte. De skal også lære at kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i, og finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider.

7. klasse

Der arbejdes videre med den selvstændige tekstudformning, og det udstrækkes til også at gælde andre fag end dansk. På en lang række fagområder arbejdes der med forskellige former for skriftlige referater. Spørgsmålet om, hvilken skrivestil der passer til hvilke emner behandles. Nogle gange skal sagligheden og iagttagelsen i centrum af skrivningen, andre gange må man skrive mere oplevelsesorienteret.

Litteraturundervisningen spiller en tiltagende rolle, og elevernes læseglæde forsøges stimuleret. Deres egen læsning afspejles i undervisningen; der tales om forskellige bøger; der gives oplæg både fra lærer og elever, og biblioteket besøges. I grammatik arbejdes der hen imod en samlet oversigt over sætningsopbygning, analyser og ordklasser. Tegnsætning øves.

8. klasse

De tiltag, der er påbegyndt i 7. klasse, føres videre eller udvides. I øvelsen af den skriftlige formulering lægges der især vægt på to modsatrettede sider af udtrykket. På den ene side må sagligheden og præcisionen i det sproglige udtryk øves. På den anden side skal sproget også kunne blive et instrument til at udtrykke det indre liv. Eleverne stimuleres til at finde deres egen personlige udtryksform og samtidig i stigende grad få bevidsthed om stilistiske virkemidler, især gennem læsning af udvalgte forfattere. Procesorienteret skrivning, hvor bearbejdelsen af teksten fortsætter efter den første formulering, inddrages som et vigtigt øveområde. Litteraturundervisningen omfatter på dette klassetrin ud over udvalgte forfattere læsning af sociale skildringer, dagbøger (f.eks. Anne Franks dagbog), modstandsdigte, biografier, skildringer af fremmede miljøer og andre kulturer. Det er vigtigt at vise eleverne, at litteraturen både afspejler og påvirker samfundsudviklingen. Som et led i litteraturundervisningen kan der på forskellige klassetrin, men ikke mindst i 8. klasse, arbejdes med en dramatisk opførelse af et udvalgt emne.

Delmål efter 7. – 8. klasse

De skal kunne bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion og vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen. Desuden skal de kunne fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten. De skal kunne udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form og bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation. Den levende tænkning i indre billeder skal plejes. De skal kunne bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript og tilsvarende lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling.

De skal kunne læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning og kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat, resumé og notater og efterhånden læse norske og svenske tekster. De skal kunne skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen, og desuden skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende. Desuden skal de kunne forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, bruge afsnits-opdeling, sætte tegn og markere replikker, anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation. De skal skrive en læselig og personlig håndskrift med passende hastighed.

De skal kunne bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, og forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster. De skal kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget og anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i.

9. klasse

Litteraturhistorien gør for alvor sit indtog. Der læses og gennemgås tekster fra den franske oplysningstid med vægt på Voltaire, Rousseau og Diderot, og perioden gennemgås litteraturhistorisk med udgangspunkt i forfatternes biografier. Det føres videre til den tyske klassik med Goethe og Schiller som hovedfigurer, og udvalgte tekster læses og gennemgås, og også her lægges der i den samlede gennemgang vægt på biografien. I fokus af læsningen er opfattelsen af menneske-billedet, som følges i de forskellige perioder og hos de forskellige forfattere. Samtidig læses der parallelle danske forfattere og tekster, og der gives litteraturopgaver i mere moderne litteratur, hvor tilsvarende temaer er nærværende. Det skriftlige udtryk videreudvikles og forfines, så det kan bruges til såvel følelsesmæssigt udtryk som til argumentation. Og i forlængelse af det arbejdes der med hypertekst, præsentation og film som produktionsformer, der kan udgøre et alternativ eller supplement til den mundtlige og skriftlige udtryksform. Eleverne gennemfører skriftlige iagttagelsesøvelser, skriver digte eller noveller som et led i den sproglige udvikling.

I sproglæren arbejdes der både med den sproglige form som et udtryk såvel som et middel, og enkelte sprogteoretikere berøres. Desuden arbejdes der med genrebegrebet, og litterær analyse berøres.