Bevægelse i børnehaveklassen

• Motorisk sker der en stor udvikling i børnehaveklasse alderen. Barnet vokser i lemmerne og strækker sig.

• Håndfladerne flader ud, så barnet nu kan gribe et stykke værktøj og arbejde med det. Derfor er det tiden for f.eks. fingerstrikning, snitning og slibning, , at sy (lidt), lyne, knappe og binde snørebånd, folde i papir, modellere med bivoks m.m.

• De lærer nu at sjippe, gå på line, balancere i højderne, hinke, hoppe med samlede ben, drengegadeløb, springe langt, klatre endnu højere.

De kan klare lange gåture gerne i vildt terræn, hvor vi f.eks. suser ned ad bakker, springer over bækken, kryber gennem vildnis, klatrer højt op, ruller ned af stejle skrænter.


• De elsker at lege fangelege og i det hele taget at suse rundt, tumle og brydes, lege skjul og stå. m.m.

.
• Det er også nu, de rigtig kan begynde at lave et stykke arbejde. F.eks. tærsker vi korn (neg) og puster avner væk ved høsttid. Til forskel fra da børnene gik i børnehaven, hvor det mere var en sanseoplevelse, da lægger børnene nu flere kræfter i og oplever det også som en opgave. Børnene fører opgaven til ende ved at hjælpe, til det sidste lille korn er kommet på plads, hvor det skal være.

Eller f.eks. samler de mursten og lægger dem på plads ved vores legehus, kører sand med trillebør ned til hullet, der har dannet sig omkring legehuset.

De laver mad på det lille komfur, får tændstikker, pose med havregryn og til sidst rydder de det hele op inkl. opvask. De kan gøre dette oprydningsarbejde 100%, men det er dog ikke altid de gør det, før de virkelig forstår, at det er alvor. Men så kan den voksne også gå og komme tilbage lidt senere, og det hele er gjort til ende.

• Senere på året er det børnene, der gør klar til malning, med forklæder, pensler, vand, finder underlag og deler dem ud osv.

Børnene kan også godt lide f.eks. at få til opgave at gøre rent i børnehaveklassen. Så skurer de borde, pudser vinduer, banker tæpper, rydder op i skuffer og skabe m.m.

• Sproget er også i bevægelse i denne tid. Alle ord bliver afprøvet for deres værd, kraft og virkning. Vi laver mange øvelser, hvor sprog og bevægelse fletter sammen.

• Så øver vi også at kunne blive stille i bevægelsen. Dette kan være meget svært, når man er 6 år. At sidde stille bare for at sidde stille er næsten ikke til. Der er aldrig problemer ved eventyrfortælling; her er de helt stille. Men i perioder er de meget aktive, lige før og efter fortællingen. De henter tændstikker, lys og klangspil/fløjte, de retter på hinanden, hvis nogen har sat sig forkert eller har taget en pude for meget. Da må den voksne lade sin ro smitte af på børnene, som har så travlt med at ordne og arrangere, før de er klar til eventyr.

• I salen til gymnastik bruger vi hele rummet. Rummet foran os (en fælles samling i midten), rummet bagved os, helt ud i periferien, oppe, nede. Laver former i rummet, i en lang række (spiral, slange ind og ud og rundt). Vi kan lave en hel lige række, en hel rund cirkel, nå fra den ene ende af rummet til den anden på tværs af rummet, måske ved at lægge os ned og strække os. Vi kommer rundt i salen som forskellige dyr;  flyver, kravler, kryber, springer, snor os osv.

• Så benytter vi os af alle de gode, gamle bevægelseslege som ”Der kom en mand fra det røde hav”, ”Kom hjem alle mine små kyllinger”.

  • • Vi danser.
  • • Vi har eurytmi (som er en bevægelsesform) en gang om ugen med skolens uddannede eurytmist.
  • • Vi kaster med bold.
  • I den frie leg triller de kugler,
  • og bygger konstruktioner af klodser, bænke, borde stole.
  •       osv