Barnets trivsel i børnehaveklassen

Når barnet kommer i sit sjette år og skal til at gå i skole, oplever vi ofte på den ene side, at barnet virker vældig parat og at det ønsker at være stor nu, og klare mange ting selv. På den anden side så kan det opleves overvældende for barnet at træde ind i den nye verden som skolen er, og da har det også brug for at få hjælp og tryghed hos den voksne. Vi prøver efter bedste evne at tilgodese begge sider hos barnet.

Barnet bliver ført ind i en rolig og tryg rytme i klassen, f.eks. ved at vi starter dagen på samme måde hver dag ved at synge, sige vers, hilse godmorgen og snakke om dagen, der kommer og spørge til, om nogen har noget at fortælle, lytte dertil og snakke om det, som barnet bringer frem af emner. Ligeledes slutter dagen med et  vers og farvel og tak for i dag, og de bliver fulgt over i ”Hyggen” (som er vores skolefritidsordning), hvor klasselæreren hjælper dem, der har brug for det, i gang med dagen her.

I frikvarteret viser klasselæreren børnene rundt de første dage og viser meget tydeligt, hvor børnehaveklassens grænse går til i skolegården. Vi har også vores eget lille  aflukkede område med legehus, hvor kun børnehaveklassen og første klasse må være, så børnene har mulighed for at søge dertil, hvis det hele bliver for overvældende i den store skolegård.

Der kan forekomme konfliktsituationer i frikvartererne. også selv om der altid er to voksne, der er gårdvagt. Klasselæreren får hver dag at vide af gårdvagten, hvis der har  været nogen konflikt (hvilket er sjældent). Efter behov snakker vi i klassen om de ting, der måtte have været i frikvarteret og om, hvordan man kan hjælpe hinanden.
Pædagogisk set så er efterligningen stadig vigtig for børnehaveklasse barnet og at de kan aflæse, hvordan de voksne klarer konfliktsituationer og lære af dette.

Som lærer har vi flere pædagogiske redskaber til, hvordan børnene har mulighed for at få vist det at være hjælpsom og god ved sine kammerater. F.eks. gennem  eventyrene og fortællingerne, hvor de bliver ført ind i en verden. hvor det gode vinder over det onde. Læreren kan også sætte to elever sammen om en opgave, to som har brug for at finde ind til hinanden og som ikke af sig selv ville finde sammen eller som ikke kan finde roen til dette på grund af andre elever. Ligeledes kan man også arbejde bevidst med at få de større elever til at være de mindre elevers hjælpere.
Meget af undervisningen på skolen er lagt an på en måde, så det styrker klassefællesskabet. Sådan er det også i børnehaveklassen.

Alle de stunder, hvor vi mødes i kredsen, læreren og eleverne, hvor vi synger, samtaler, leger og spiller spil hele klassen, er med til at styrke fællesskabet.
Vi har mange bevægelseslege, hvor børnene også kommer i tæt berøring med hinanden og bliver vænnet til at have tillid til hinanden gennem denne berøring og ved at blive ført og båret af de andre. F.eks. et barn ligger på et tæppe, og alle øvrige børn løfter ved fælles hjælp barnet op i luften og lægger det atter roligt ned igen. Eller: Børnene to og to sammen leger, at de former en figur, måske en snemand, ved at trykke med hænderne rundt på kroppen og i ansigtet  af den anden kammerat (som at give hinanden massage). Eller f.eks. en øvelse, hvor de leger, at den ene er blind og nu bliver ført rundt af sin kammerat. Her sørger læreren så for i opbygningen, at så mange børn som muligt kommer i berøring med hinanden på skift, og at børnene føler ansvaret for den anden så alvorligt, at de også virkelig kan være trygge ved hinanden.

Vi har mange små rollespil/teaterstykker i løbet af året. Her er vi fælles om stykket, som vi ofte ender med at vise for f.eks. vores naboklasse eller en af lærerne. I disse spil får børnene mulighed for at indgå i en helhed, hvor de hver især er betydningsfulde. Vi skifter mellem rollerne, så alle får prøvet forskellige sider af sig selv. Børnene kommer med små ideer/indfald til stykket og glæder sig over, at de var med til at få det til at lykkes. Børnene hjælper hinanden med replikkerne, og det er en styrke for følelsen af, at vi er en enhed/helhed. Også spontane rollespil og teaterstykker bliver skabt i den frie leg, hvor alle øvrige klassekammerater bliver inviteret som publikum.

I den frie leg i klasserummet opstår der af og til konflikter børnene imellem, og her har læreren mulighed for på tæt hold at følge, hvordan børnene takler dette. Læreren kan så komme med gode råd og redskaber til at løse konflikterne, hvis det er nødvendigt.

Ved børn med specielle behov

Er der et barn, der ofte bliver holdt uden for legen eller et barn, der ofte ødelægger legen for de andre, er det naturligvis lærerens opgave og ansvar at løse denne situation bedst muligt. Her er det også nødvendigt at kontakte forældrene og samtale med dem om problematikken. Alle lærere på skolen har en sparringspartner sammen med hvem, man altid kan få drøftet et barn.  Det kan være nødvendigt, at et barn, der har en, for de andre elever uhensigtsmæssig  udadreagerende reaktion, at lade et sådant barn være i nærheden af de voksne eller under de voksnes bevågenhed en tid, til barnet er faldet til ro.

Det er positivt at være en stor gruppe af voksne, der med deres interesse varmer om et barn med vanskeligheder. Barnet mærker ofte den positivitet, der strømmer fra de voksne, og det hjælper barnet. Det er rigtig vigtigt, at en klasses forældre er positive omkring det sociale liv i klassen, f.eks. når der tales om de andre børn derhjemme.
Det at skulle udvikle sig og vokse op til at blive et socialt væsen, er noget der tager tid, og det er udviklingen gennem hele barnets opvækst, der kan få det til at komme til en egen oplevelse af, at det er det gode sociale fællesskab, hvor alle har plads og frihed, der er det virksomme og udviklende for et godt liv. Det er vigtigt, at vi voksne har arbejdet med denne side i os selv og derved står som så gode rollemodeller som muligt.